Stig Rossen

Book Stig Rossen hos MusikEvent

Danmarks største musicalsanger, Stig Rossen, har gennem mere end tredive år begejstret publikum med sin helt unikke stemme og sin fantastiske udstråling. Stig Rossen blev med sin debut i Dansk Melodi Grandprix februar 1988 et kendt ansigt blandt danskerne. Efterfølgende har Stig Rossen optrådt som solist indenfor mange forskellige sammenhænge, bl.a. indenfor musik, som musicalsanger og i teaterverdenen.

Kendt i både ind- og udland

Stig har medvirket i en lang række musicals, både i Danmark og udlandet, ikke mindst Les Misérables, hvor han har spillet rollen som Jean Valjean ikke mindre end 1.530 gange i 10 forskellige lande. Producenten af Les Misérables, Sir Cameron MacKintosh, udtalte i et interview, at Stig Rossen var hans foretrukne Valjean blandt de mange performere, som i tidens løb har fortolket denne store rolle.

Derudover har han haft hovedroller i Chess, Tordenskiold, Sweeney Todd, Spamalot og Leonora Christina og mange flere.

Stig Rossens samarbejde med Disney

Stig har også haft et utrolig godt samarbejde med Disney. Han har medvirket i adskillige af Disneys store produktioner, både som skuespiller og sanger, bl.a. Mulan, Tarzan, Bjørne Brødre, Lilo & Stitch, Vaiana og Syng.

Som noget helt enestående i branchen har Stig i en lang årrække lavet sine store julekoncertturnéer med 30 til 35 udsolgte koncerter årligt landet over, og han kunne i 2019 fejre sit 25-års jubilæum med julekoncerterne.

Stig Rossen kan skræddersy sin optræden til jer

Stig Rossen optræder i mange forskellige sammenhænge og kan skræddersy sin optræden præcis til jeres arrangement. Mulighederne er rigtig mange: Med pianist, trio, band, orkester eller singback.

Stig Rossens julekoncerter

For mange er Stig Rossens årlige julekoncert netop en tradition af den slags, når familie og venner samles til lyden af jul og nærvær.

Sneen daler foran vinduerne på bagtæppets storskærme, imens nogle af de bedste sange fra både det danske og det internationale julerepertoire vækkes til live. Det er velkendte sange, vi ikke vil undvære, såvel som musikalske perler, vi måske havde glemt, at vi elskede. Med sig på scenen har Stig Rossen som altid sine fire fremragende korsangere samt de seks både veloplagte og velspillende musikere under kapelmester Thomas Jaques kyndige ledelse.

Sammen når Stig og det store julehold ud i alle salens hjørner, når julestemningen breder sig fra den hyggelige scene med smukt pyntede juletræer, tændte lanterner, den knitrende pejs og lænestolen, hvorfra Stig læser årets julehistorie højt.

Interesseret i at høre mere om en Stig Rossen koncert?

Stig Rossen koncert booking hos MusikEvent. Kontakt os i dag på 70 217 317 og få et uforpligtende tilbud.

Book Stig Rossen

Kunstner

6 + 6 =

Optræden: 1 x 45-50 min.

Antal optrædne: 1 +1

Kontakt MusikEvent for pressetekst

Hent Stig Rossen pressefoto her

 

 

Kontakt MusikEvent på 70 217 317

 

MusikEvent

…OPLEVELSEN GØR FORSKELLEN

Kontakt os

MusikEvent ApS

Booking & Management

Åbakkevej 6

7700 Thisted

Tlf. +45 70 217 317

post@musikevent.dk

CVR nr. 20252146

Om MusikEvent

MusikEvent har eksisteret i over 20 år, som et af landets førende underholdningsbureauer.

MusikEvent har formidlet kunstnere til stort set alle typer arrangementer - lige fra den lille intime fest til store koncert arrangementer. Vi sætter en stor ære i, at være reelle og seriøse og derigennem at styrke samarbejdet både med vores kunder og kunstnere.

Følg MusikEvent på de sociale medier

Oplevelsen gør forskellen