Sine og Frække Rikke

Book Sine og Frække Rikke hos MusikEvent – børneunderholdning i særklasse

Sine, der er en af Danmarks bedste bugtalere, har nu suppleret sin underholdningspakke med et trylleshow. Det kan ikke overraske, at Sine, der er datter af Bakkens Pjerrot, også kan trylle og levere magi, der morer. Sine er dermed klar til at levere en tredobbelt underholdningspakke, der både indeholder et bugtalershow, et trylleshow og en omgang ballondyr. Showet kan kombineres efter kundens ønsker og arrangementstype og henvender sig derfor både til byfester, indkøbscentre eller den helt vilde fødselsdagsfest.

Bl.a. kendt fra TV2’s talentshow ”Scenen er din”

Sine og Frække Rikke er i dag et begreb hos mange børn (og voksne) og betyder ganske enkelt – superunderholdning. Sines karriere tog rigtig fart efter hendes medvirken i TV 2’s talentshow Scenen er din, hvor hun tog alle med storm.

Børnene elsker Sine – eller rettere hendes skønne og meget frække dukker, der får sagt alt det, man ikke må sige. Men i showet bliver det hele sagt med en medrivende humor med kant og med fuld pedal på det danske sprog. Det er underholdning, så tårerne triller ned ad kinderne af grin på både børn og voksne. Helt uansvarligt og umoralsk – underholdning på 1. klasse.

Naturligvis er der stadig mange, der ikke har oplevet Sine live. Men til gengæld kender de hende fra tv-programmerne Børne1erenRundfunkGo’ aften DanmarkSommerSummarum m.fl. Så skal det lige nævnes, at taler man om bugtalerteknik, så er Sine nummer et i Danmark og blandt de absolut bedste i Europa. Oplev Sine live og bliv overbevist – og giv dine børn, jeres gæster og dig selv en uforglemmelig oplevelse.

Sine er en meget erfaren underholder, der har optrådt overalt i Danmark gennem mere end 30 år.

Børneunderholdning til alle lejligheder

Sine underholder både ved den private fødselsdag med 20 børn og for mange hundrede børn på Langelandsfestivalen.

Varighed: 1 x 20 min. bugtalershow + 1 x 20 min. meet and greet – i alt 1 x ca. 45 min. Eget anlæg medbringes.

Sine og Frække Rikke i kirken

Sine har suppleret sin underholdningspakke med et show særligt henvendt til kirkerne. Forestillingen leveres med kant og humor og naturligvis krydret med et drys alvor. Fundamentet er det danske sprog, hvor dukkerne kommer godt ud i alle hjørner. Showet henvender sig først og fremmest til familiepublikummet.

Sine og Frække Rikke tager fat på temaer som venskab, tro, håb, tilgivelse og kærlighed. Det er væsentlige emner som dukkerne dog ikke er helt enige om. Diskussionen mellem Sine, dukkerne og publikum er tilsat sange og en smule magi.

Sine og Frække Rikke bookes hos MusikEvent. Kontakt os i dag på 70 217 317 og få et uforpligtende tilbud.

Book Sine og Frække Rikke

Kunstner

11 + 3 =

Optræden: 1 x 45 min.

Antal optrædne: 1

Kontakt MusikEvent for pressetekst

Hent Sine og Frække Rikke pressefoto her

 

 

Kontakt MusikEvent på 70 217 317

 

MusikEvent

…OPLEVELSEN GØR FORSKELLEN

Kontakt os

MusikEvent ApS

Booking & Management

Åbakkevej 6

7700 Thisted

Tlf. +45 70 217 317

post@musikevent.dk

CVR nr. 20252146

Om MusikEvent

MusikEvent har eksisteret i over 20 år, som et af landets førende underholdningsbureauer.

MusikEvent har formidlet kunstnere til stort set alle typer arrangementer - lige fra den lille intime fest til store koncert arrangementer. Vi sætter en stor ære i, at være reelle og seriøse og derigennem at styrke samarbejdet både med vores kunder og kunstnere.

Følg MusikEvent på de sociale medier

Oplevelsen gør forskellen