Ib Grønbech & ContainerKvartetten

Ib Grønbech & ContainerKvartetten ­tager koncertsteder med storm gang på gang – både med Ib Grønbechs og bandets topmusikalske evner og med en uforlignelig humor – manden er ganske enkelte genial og har en placering som en af landets allerstørste komikere. Netop den kombination sælger billetter! 

Ib Grønbech & ContainerKvartetten skal opleves. En god sammensætning af artistens bedste hits fra de seneste 33 år leveret med et glimt i øjet og masser af energi i kombinationen med den Ibs norjyske humor, når den er allerbedst. 

Både stemmebåndet og lattermusklerne bliver udfordret på en aften i selskab med Ib Grønbech. Publikum overgiver sig til et univers fyldt med morsomme sange serveret på vendelbomål og humørsmitsomme melodier. Koncerten ender i en uundgåelig fællessang. Der bliver grinet højlydt af den lune og skæve humor, som Ib Grønbech sikkert mestrer med improvisation, snorelige timing og spontanitet. Det er ikke blot stand-up. Det er næppe ’bare’ en koncert. Det kan være svært at sætte ord på, men en Ib Grønbech koncert er mest af alt stedet, hvor musik går hånd i hånd med komik. Det kan siges ganske kort: Musikalsk legestue med garanti for latter.

I 2019 er det præcist 34 år siden, at Ib Grønech udgav sin først LP og hurtigt blev han landskendt, som nordjysk sanger og komiker. Sidenhen er det blevet til en længere række udgivelser, som Ib Grønbech har nydt stor succes af gennem sin musikalske karriere. Ib Grønech udgav i 2016 som opsamlings CD, hvor han med bandet genindspillede de største Ib Grønbech-hits og tilmed en række nye sange. Udgivelsen blev mixet af Søren Bundgaard og udkom i maj samme år – og blev ligeledes en stor succes. Sidenhen har Ib Grønbech turnéret landet rundt med sit band og spiller i fyldte huse på spillestederne.

Igen i 2019 er der lagt op til en turné rundt i hele landet, hvor kalenderen allerede nu byder på mange koncerter. Ib Grønbech & ContainerKvartetten ser frem til at komme rundt i Danmark og levere et brag af koncert, hvor aftenens publikummer kan synge med fra start til slut på alle de velkendte Ib Grønbech hits.

Forespørg Ib Grønbech

Kunstner

Optræden: 2 x 45 min eller 1 x 45-60 min

Antal optrædne: 1-5

Kontakt MusikEvent for pressetekst

Hent Ib Grønbech & ContainerKvartetten pressefoto her

 

 

Kontakt MusikEvent på 70 217 317

Følg Ib Grønbech på de sociale medier

Kontakt os

MusikEvent ApS

Booking & Management

Åbakkevej 6

7700 Thisted

Tlf. +45 70 217 317

post@musikevent.dk

CVR nr. 20252146

Om MusikEvent

MusikEvent har eksisteret i over 20 år, som et af landets førende underholdningsbureauer.

MusikEvent har formidlet kunstnere til stort set alle typer arrangementer - lige fra den lille intime fest til store koncert arrangementer. Vi sætter en stor ære i, at være reelle og seriøse og derigennem at styrke samarbejdet både med vores kunder og kunstnere.

Følg MusikEvent på de sociale medier

Oplevelsen gør forskellen