Søren Dahl

Søren Dahl er en af Danmarks sjoveste radioværter! Langt de fleste kender ham, som den rare radiovært fra ’Café Hack’ på P4. Men Søren Dahl engageres lige så rutineret i rollen, som ’sjov mand’, som komiker, konferencier, solist, foredragsholder og entertainer.

Søren Dahl humor kan være jysk, hyggelig og underspillet, men han kan også forvandle sig til et ganske frådende vittighedsmonster, som ryster skarpe jokes ud af ærmet i et højt tempo! Han nyder af optræde foran et publikum og folder sig gerne ud i kombinationen af musik, livskloge ord, humor og alvor. Søren Dahl har en bred interesse i alt fra miljø, kvinder, livskvalitet, mad, musik og religion – ja bare for at nævne nogle yndlingsemner. For at sige det kort: Søren Dahl interesserer sig i sine medmennesker. Når han først kommer i gang, kommer han meget vidt omkring og med god sans for at blande skidt og kanel med stor medmenneskelighed og musikalitet. Til det enkelte arrangement optræder Søren Dahl altid veloplagt og former sit oplæg eller foredrag dertil.

Søren Dahl engageres til en række forskellige emner.

 

Med Fanden I Hælene

I anledning af sin bogudgivelse, ’Med Fanden I Hælene’, kan du booke Søren Dahl til dette nye foredrag. I foredraget fortæller Søren Dahl åbent om tiden med Café Hack og sit liv i underholdningsbranchen. Men allerfrøst tager Dahl publikum med en tur tilbage til hans opvækst i Thy, hvor han voksede op som den yngste i en søskendeflok på seks og ganske tidligt fandt sig til rette ved det gamle klaver. Søren Dahls barndom var fyldt med musik, men også med en følelse af at skille sig ud af mængden. Men det er også en fortælling om brydningsfulde ungdomsår og mindreværd, hvor specielt Søren Dahls mor havde en hang til de indremissionske forbud, hvilket slog imod hans interesse i svajende bukser, piger uden BH og rock’n’roll.

Søren Dahl fortæller om kvinderne i sit liv – om den svære kærlighed og om det at blive far til sent i livet. Og så fortæller han ikke mindst om afsavnet og livet på landevejene, når han kører rundt i landets med foredrag og shows, men også om en ægte og utrættelig interesse i andre mennesker, som igen og igen brænder igennem i Dahls møde med sit publikum.

 

Det Gode Liv

Vi kan lige så godt nyde hver dag – vi har kun ét liv! Netop det udgangspunkt, handler Søren Dahls foredrag, ’Det Gode Liv’, om. Det handler om, at tage ansvar for ens eget liv og få det bedste ud af hver dag.

Søren Dahl giver med udgangspunkt i historier fra det virkelige liv og skæve anekdoter et bud på, hvordan du kan leve det gode liv. Et foredrag leveret med en god, lun humor, som man også kender det fra Café Hack. ’Jo mere man bruger livsglæde, jo mere er der tilbage’ – sådan vil Søren Dahl tale om livsglæde. I foredraget vil Søren Dahl inddrage klaveret eller flygelet – i sit livsbekræftende livsunivers.

 

Det Gør Jo Ikke Noget, Det Er Sjovt At Gå På Arbejde

Det er for de fleste en nødvendighed, at gå på arbejde, men af den grund behøves det jo ikke at være den sure pligt. Meget tyder på, at brug af humor på arbejdspladsen skaber god stemning, mindre sygefravær og større medarbejderoverskud – ja, der er mange grunde til at bruge humor på arbejdspladsen. Søren Dahl er en mester i, at bringe smilet frem hos de mennesker han møder. Med den lune humor og en skæv tilgang til livet, vil Søren Dahl i dette foredrag sætte fokus på arbejdsglæde på din arbejdsplads og hvordan vi som kolleger kan hjælpe hinanden til at få en sjov arbejdsdag og endnu bedre – et sjovere arbejdsliv. Foredraget er både livsbekræftende, sjovt og fyldt med gode anekdokter og Dahls livshistorier fra det virkelige liv. Et foredrag, som måske kan medføre, at medarbejdere kan gå en smule gladere på kontoret næste dag – også gladere hjem igen.

 

Søren Dahl som moderator/ordstyrer

Søren Dahl er som mangeårig rutineret radiovært vel nok én af dem i landet, som har interviewet allerflest. Interviews med mange forskellige personligheder – alt fra rockstjerner, sportsstjerner, royale, politikere, statsleder og forfattere. Søren Dahl har en helt unik evne til at sætte sig ind i andre mennesker sted i livet, give den rette plads og samtidig holde et knivskarpt fokus på emnet. Som ordstyrer og moderator er Søren Dahl et sikkert valg og han vil med det store overblik kunne lede en debat og samtidigt sætte sig i lytternes sted og stille alle de rigtige og gode spørgsmål og ikke mindst de ’dumme’ spørgsmål, som både gør debatten vedkommende og spændende.

 

Søren Dahl som konferencier

Som konferencier, kan Søren Dahl spille på mange tangenter. Med en lun og humoristisk tilgang formår Søren Dahl at få dit arrangement til at forløbe problemfrit og samtidigt levere et muntert, musikalsk indslag med musik og sang. Alt dette noget, som er medvirkende til at sikre et varieret program for aftenen med god stemning og godt humør!

Forespørg Søren Dahl

Foredragsholder

Optræden: Aftales

Antal optrædne: 1

Kontakt MusikEvent for pressetekst

Hent Søren Dahl pressefoto her

 

 

Kontakt MusikEvent på 70 217 317

 

MusikEvent

…OPLEVELSEN GØR FORSKELLEN

Kontakt os

MusikEvent ApS

Booking & Management

Åbakkevej 6

7700 Thisted

Tlf. +45 70 217 317

post@musikevent.dk

CVR nr. 20252146

Om MusikEvent

MusikEvent har eksisteret i over 20 år, som et af landets førende underholdningsbureauer.

MusikEvent har formidlet kunstnere til stort set alle typer arrangementer - lige fra den lille intime fest til store koncert arrangementer. Vi sætter en stor ære i, at være reelle og seriøse og derigennem at styrke samarbejdet både med vores kunder og kunstnere.

Følg MusikEvent på de sociale medier

Oplevelsen gør forskellen